Plakater til børneværelset

Pakkeliste til vuggestue eller dagpleje

Indeholder reklame for LITTLE MODERN

Elians fine “Trouble maker” sæt er fra LITTLE MODERN. Det er perfekt til vuggestuen, da det er god kvalitet – men stadig billigt. Sættet er fra mærket Kids Up Baby, som er dansk design til børn.

Elian startede i vuggestuen d. 1/11 og derfor skulle jeg selvfølgelig pakke “vuggestuetasken” (eller rettere sagt den fyldte IKEA pose, for hold nu fest, hvor skulle der pakkes meget). Jeg var godt klar over, at de selvfølgelig skulle have overtøj med, men da jeg spurgte til råds på Instagram, blev listen en hel del længere. Jeg har lavet en pakkeliste til jer herunder, som forhåbentlig kan give et bedre overblik over de ting man skal pakke til de små. Det er selvfølgelig individuelt fra barn til barn og institution til institution. Spørg derfor pædagogerne til råds der, hvor jeres barn skal starte. 


Her er lidt inspiration til pakkelisten:

Skiftetøj
Sørg for at pakke 1-2 fulde sæt skiftetøj med. De små har det med at grise en del, når de spiser mad og derfor er skiftetøj vigtigt.

Sutsko/indesko
Det er en god idé at købe ekstra sutsko, som kan blive i instutionen. Så er i fri for at huske at tage dem med hver dag. Sørg for at skoene matcher dit barns aktivitetsniveau.

Overtøj og fodtøj
Her handler det om at kigge på vejret. Det er en dyr fornøjelse, hvis man skal ud og købe dobbelt af det hele. Gør op med jer selv om i vil tage tingene med hjem hver dag. Vi har valgt at købe dobbelt af alt, da det simpelthen var det nemmeste. Flyverdragt, elefanthue, vanter/luffer, termotøj, regntøj, gummistøvler, vinterstøvler, overtræksfutter, sandaler, vindjakke, en striktrøje/fleecetrøje, solhat.

Sovetøj
Alt efter hvor dit barn skal sove. Spørg derfor pædagogerne, hvad de anbefaler. Vi skulle pakke en termo- eller fleecedragt til Elian, som han kan få på inden han bliver puttet i barnevognen. 

Sutter
Hvis dit barn bruger sut, så sørg for at pakke nok. Det er en god idé, at tage dem med hjem og koge dem ofte. Husk navn på 🙂

Noget som skaber tryghed
Nusseklud, bamse, dyne, mors bluse eller hvad jeres barn har knyttet sig til.

Modermælkserstatning og mad
Hvis jeres barn ikke spiser almindelig mad endnu eller stadig får flaske inden lur, skal man nogle gange medbringe disse ting selv. Hør pædagogerne, hvordan det foregår hos jer. 

Solcreme om sommeren
Nogle steder vil de gerne have, at jeres barn er smurt ind hjemmefra og så sørger de for at smøre efter middagsluren, hvis de skal ud. Medbring din egen solcreme, hvis du har præferencer.

Bleer
Der er stor forskel fra institution til institution. Hør pædagogerne hvordan det foregår hos jer.


Når du har pakket tasken, så sørg for at få navn på ALT. Så er det meget nemmere for jer og pædagogerne at holde styr på tingene. Det er også en god idé at sætte navn på alt tøjet derhjemme. Efter Elians første uge i vuggestue, fandt jeg ud af, hvor beskidte de små faktisk bliver. Vær derfor opmærksom på hvilket tøj, som godt kan tåle en tur i vuggestuen 😉

OBS: De fleste vuggestuer har en dagsrytme. Det kan være frugt-tid, morgensang eller andet på samme tid hver dag og det kan være bedst at undgå aflevering i dette tidsrum. 

Elians fine “Trouble maker” sæt er fra LITTLE MODERN. Det er perfekt til vuggestuen, da det er god kvalitet – men stadig billigt. Sættet er fra mærket Kids Up Baby, som er dansk design til børn.

Har du læst “Skinnende rent hjem + rabat”, “13 ting du ikke skal sige til en nybagt mor” eller “Hvordan vi sparede penge på kun en uge

Følg også gerne med på Facebook og Instagram, hvor vi deler gode tilbud, tips og rabatter til børnefamilien. 

INGEN KOMMENTARER ENDNU

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plakater til børneværelset