Fars sommerferie med baby

Mor uden manual

af Lisa

Kun få timer før veerne startede og Elian medlte din ankomst

“Sig mig lige en gang.. Hvorfor følger der ikke en manual med, når man får baby med hjem?”

Inden jeg fik Elian vidste jeg ingenting om dét at have børn. Jeg har egentlig altid gået med en forventning om, at jeg ville naile mor-rollen og være drønhamrende overskudsagtig. Dem der kender mig, ved at jeg har det bedst, hvis jeg har kontrollen og at jeg helst skal styre slagets gang.

Barslen skulle selvfølgelig bruges på cafébesøg, bagning og rejser! Der skulle også være plads til mødregruppe, babysvømning, rytmik og jeg kunne blive ved. Det er da det alle andre nybagte mødre har tid til! Er det ikke? Hvis i har læst med i det tidligere indlæg om ”Drømme vs. realitet”, så har i læst, at jeg godt kunne pakke forventningerne langt væk. Som førstegangsforældre er der en del overraskelser undervejs og man kan åbenbart ikke planlægge alting efter ens eget hoved. Hvorfor er der ikke nogle, der har fortalt mig det? Jo, det var der måske også, men det ser jo bare legende let ud når andre gør det.

Den første periode af barslen handlede det primært om 3 ting; amning, hans (dårlige) søvn og indholdet af bleen. Jeg ammede stort set 24 timer i døgnet (altså hvis jeg ikke skiftede ble) og jeg googlede som en sindssyg, for at finde ud af om det kunne være rigtigt. Faktisk googlede jeg alt, hvad man overhovedet kan google omkring babyer. Det jo klart når man ikke har nogen manual!

Her er et par ting jeg googlede som nybagt mor:

– Hvor længe tager en amning? (Elian spiste kun i et par minutter af gangen og er stadig en turbo spiser)

– Hvornår kan baby selv falde i søvn? (Elian skulle vugges i søvn til alle lure og kan stadig ikke selv falde i søvn)

– Hvornår kan baby blive passet? (Det er han stadig ikke blevet, da han ikke vil spise fra flaske)

Et lille råd til jer der venter en lille: STOP MED AT GOOGLE  UNØDVENDIGE TING! Man bliver bare endnu mere forvirret og der er alt for mange meninger og holdninger når det kommer til babyer. Jeg er i hvert fald ikke blevet meget klogere, på trods af jeg tit har brugt min nye viden som argument for, at vinde en diskussion med Philippe. “Ej, men jeg har altså læst at bla bla. og derfor gør vi sådan”. Man bruger vel, hvad der virker og Philippe vidste ikke bedre..

Jeg må blankt indrømme, at jeg synes det var forbandet hårdt at blive mor! Jeg tror det bedste ord der beskriver mine følelser, det første lange stykke tid var utilstrækkelig. Jeg var slet ikke så overskudsagtig som jeg havde forventet! Der fik jeg altså lidt dårlig samvittighed.  Mit søvnunderskud hjalp ikke på situationen og på et tidspunkt havde jeg sgu lyst til at aflevere ham tilbage, hvor han kom fra. Det ville blive et værre projekt, så jeg måtte nok hellere tage mig sammen.

Intet var som planlagt og det var virkelig hårdt.

Det var svært at være ærlig overfor Philippe, min mor og veninderne, men jeg vidste også at jeg ikke skulle gå og kæmpe med det alene. Jeg tror tanken om fødselsdepression gik igennem os alle sammen og det gjorde sgu ondt at jeg ikke klarede det hele til UG. De første 3 måneder spurgte jeg mig selv dagligt ”Hvornår bliver det her nemmere”?

Jeg lover at give en opdatering inden længe, men jeg kan sige det kort – Det bliver nemmere, heldigvis!

Følg med på Instagram her

– Og nu du er i gang, så kan du også følge bloggen ved at trykke her

INGEN KOMMENTARER ENDNU

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fars sommerferie med baby