Inspiration til babyværelset

Fars sommerferie med baby

Af Philippe

Vores første lille sommerferie med Elian er netop slut


Vi valgte at holde den herhjemme i Danmark, dels for at nyde første sommer i vores nye hus, men også fordi budgettet på nuværende tidspunkt ikke rakte til mere. Jeg har, grundet vores rejse sidste år, desværre ikke så meget ferie at tage af i år. Derfor er det kun blevet til én uge her henover sommeren. Heldigvis har jeg 4 ugers barsel i slutningen af oktober, hvor vi gerne vil en tur udenlands, hvis alt flasker sig.

Efter denne uge kunne jeg snildt starte min barsel nu og tage de sidste 4 mdr. Mest af alt, for at være omkring vores søn i de her dage, hvor alting virkelig går stærkt med ham. I forgårs sad vi og snakkede om, at der nok ikke gik længe før han kunne sidde oprejst selv. Den var der næsten! I dag har han så siddet 5 minutter mere eller mindre alene. Det sker fra dag til dag- og desværre er jeg kun med til halvdelen af det. Det synes jeg er rigtig ærgerligt!

Baby grød nyfødt mos forældre mor far budget sommer sommerferie ferie med baby barsel

Fars dreng! Vi ligner eftersigende hinanden. 🙂

Jeg er overbevist om, at jeg nok ikke ville klare barslen lige så godt som mor. Der er mange praktiske ting, som jeg stadig ikke er helt skarp i. Hvilken modermælkserstatning er den rigtige? Skal man huske og varme gulerodsmosen? Han spiser den jo alligevel…. Rejser han ikke bare på vores pas? Han er jo ikke engang et år… Ja, jeg ville jo nok lære det hen ad vejen… Men gåture, leg, mad, bleskift, oprydning osv. (jeg er rigtig god til at pakke bilen) De opgaver påtager jeg mig hellere end gerne! Der er jeg i hvert fald lidt skarpere. 

Baby grød nyfødt mos forældre mor far budget sommer sommerferie ferie med baby barsel

Det må være fordi vi kigger på mor, at vi begge har det fjogede smil på.

 Min ferie har ikke kun været en ferie for mig. Lisa har nydt godt af, at jeg har været hjemme på fuld tid. Vi har nydt godt af det! Vi har for alvor været en rigtig lille familie som vi drømte om måneder tilbage. Vi har haft hele dage, hvor vi kunne gøre præcis, hvad vi havde lyst til. Gåtur i Dyrehaven efterfulgt af en dukkert i Taarbæk Havn- mens Elian var drattet om i klapvognen.
Aftensmad til Dragør madmarked på havnen. En varm gåtur langs vandet fra Søvang til Dragør, med en velfortjent fadøl på Sylten, før turen gik tilbage igen. Aftenbadning fra den lokale badebro.  En tur på Kongelundsfortet. 
En lille fødselsdagsfest for en god håndfuld venner i haven. Jeg fyldte 29. Alt i alt har det været en rigtig dejlig, stille og rolig ferie herhjemme. 

Det har været tiltrængt og jeg har virkelig nydt at være sammen med Elian og Lisa på fuld tid! Jeg glæder mig utrolig meget til at gå på barsel!!! 🙂 

Når vejret er som det har været de sidste par måneder, så fejler en lille ferie i Danmark absolut ingenting….

Baby grød nyfødt mos forældre mor far budget sommer sommerferie ferie med baby barsel


Fik du læst de 10 facts om mig, som Mor-Lisa har skrevet? Find dem her

Følg med på Instagram her

– Og nu du er i gang, så kan du også følge bloggen ved at trykke her

 

INGEN KOMMENTARER ENDNU

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration til babyværelset